MOLTKES PALÆ
13-11-2009
Moltkes Bar Speakeasy genåbner
 
Bar-disk.jpg
 
Mellem de mange store sale og saloner, krystallysekroner, stuk og bladguld i Moltkes Palæ, ligger Moltkes Bar glemt og gemt godt af vejen.

Efter palæets restaurering i 2006 blev baren omtalt i bogen om Moltkes Palæ med ordene ’...ikke ligefrem Moltkes Palæs største pryd’. Sådan er det ikke til længere: Baren er kommet til ære og værdighed, og genåbner den 26. november som Speakeasy og en hyldest til de barer og bartendere, der trodsede Forbudstiden i Amerika og fortsatte deres virke – enten illegalt i Speakeasies eller ved at pakke deres shakere og tage turen over Atlanten for at arbejde i Europa og på andre kontinenter.

Moltkes Bar er ikke illegal, og har heller ikke dårlig hjemmebrændt sprut under bardisken, men derimod topmærker fra førende spiritushuse på hylderne. Vi presser selv vores juicer, fremstiller vores egne sirupper og fryser selv vores isterninger - har faktisk lovet os selv, at leve op til de standarder historiens store bartendere har sat.

 
Tilbage

Moltkes Palæ · Dronningens Tværgade 2 · 1302 København K

Telefon 33148066 · info@moltkes.com