MOLTKES PALÆ


 

LET IT ROCK

Moltkes Palæ i almindelighed og Store Festsal i særdeleshed er med sin historie, det høje loft, stukken, bladguldet og de store prismelysekroner som skabt til store gallafester med herrerne i mørk habit og damerne i lange kjoler – men med ganske få effekter kan festsalen også omdannes til en afslappet lounge eller heftig natklub.
 
Store Festsal er udstyret med et avanceret lysanlæg, der kan understøtte, forstærke og skabe alt fra en højtidelig og ophøjet stemning til en afslappet lounge eller et inferno af farver og lys, når der skrues op for musikken, og festen skal sættes i gang med et brag.
 
De mange stemninger skabes ved hjælp af integrerede LED-spots ved hver af de 24 stuksøjler − enten med et fast lys, løbelys eller i takt til musikken. Det samme gælder de store prismekroner og -lampetter, der kan få selv den største discokugle til at blegne. Danseareal og scenens backdrop kan ligeledes belyses med forskellige effekter.
 
Og når det afslappede indtryk skal være helt perfekt, kan de sædvanlige middagsborde med hvide duge skiftes ud med sorte sofaer og lave sofaborde.
 
Moltkes Palæ er godt nok fra 1702, men de gamle bygninger har ingen problemer med at rocke igennem.
 
  

Moltkes Palæ · Dronningens Tværgade 2 · 1302 København K

Telefon 33 14 80 66 · Telefax 33 15 91 06