MOLTKES PALÆ

Betingelser.jpg
 

HUSREGLER OG PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nedenfor er gengivet husregler og praktiske oplysninger i forbindelse med arrangementer på Moltkes Palæ.

 

Reglerne er udfærdiget for at sikre, at alle 'spiller' efter samme regler – og for at minimere risikoen for efterfølgende misforståelser.

 

Fredning
Moltkes Palæ er fredet og skal behandles med respekt. Det samme er mange af de kunstgenstande og antikviteter, der er i palæet.

Skader opstået ved forsætlig, uagtsom eller skødesløs adfærd udbedres for kundens regning.

Rygning
Rygning er ikke tilladt på Moltkes Palæ. Rygning skal foregå på den udendørs repos på første sal eller i portrummet i stuen.

Dekoration, udsmykning, skilte og lignende
Tegning og specifikation af dekorationsmateriale, sceneopbygning og lignende i forbindelse med udstillinger, events, shows og lignende skal afleveres til godkendelse senest 14 dage før arrangementet. Der må ikke hæftes, sømmes, skrues, tapes eller lignende på vægge, gulv eller loft.

Som udgangspunkt må dekorationer, udsmykning, skilte og lignende alene opsættes på gulvstandere placeret minimum 50 cm fra vægge og lysekroner.

 

Moltkes Palæ kan ikke holdes ansvarlig for situationer, hvor ønsker om dekorationsmateriale, sceneopbygning og lignende ikke kan imødekommes eller afvises i forbindelse med opsætning, når der er tale om opsætning, der ikke følger ovenstående retningslinjer eller i øvrigt vurderes at kunne være til skade for palæet.

 
Rengøring
Almindelig rengøring er inkluderet i alle arrangementer og aftaler om lokaleleje. Ekstraordinær rengøring og/eller bortkørsel af dekorationsmateriale eller lignende foretages for kundens regning.

Adgang til Moltkes Palæ
Medmindre andet er aftalt, stilles de aftalte lokaler til rådighed en time før arrangementet og skal være forladt en time efter arrangementets sluttidspunkt. Dette gælder også nedtagning af eventuelt dekorationsmateriale, opsætninger, musikere eller lignende.


Adgang til Moltkes Palæ uden for disse tidsrum skal aftales 14 dage før arrangementet og afregnes til gældende listepriser.


Garderobe og glemte effekter
Moltkes Palæ garanterer ikke for indleverede effekter (overtøj, tasker, indhold i lommer og lignende), hverken ved bemandet eller ubemandet garderobe. Glemte effekter opbevares i 14 dage.


Forsikring
Effekter medbragt af kunden eller tredjemand er ikke omfattet af Moltkes Palæs forsikring.

 

KODA og Gramex

Eventuelle afgifter til KODA og Gramex er Moltkes Palæ uvedkommende og betales i givet fald af kunden.

Parkering
Moltkes Palæ råder ikke over parkeringsmuligheder. Gården ved palæet kan alene anvendes i forbindelse med kortvarige af- og pålæsninger.

I stedet henvises til den offentlige parkering på Dronningens Tværgade mellem Adelgade og Borgergade - eller til Q-Park på Dronningens Tværgade ved siden af Moltkes Palæ. 

 

 

Moltkes Palæ · Dronningens Tværgade 2 · 1302 København K

Telefon 33148066 · info@moltkes.com