MOLTKES PALÆ

Betingelser.jpg
 

GENERELLE REGLER OG BETINGELSER

Nedenfor er gengivet de generelle regler for bekræftelse og afbestilling ved arrangementer på Moltkes Palæ.

 

Reglerne tjener til sikkerhed for, at alle 'spiller' efter samme betingelser, og at risikoen for misforståelser minimeres.

 

Generelle regler for bekræftelse og afbestilling af arrangementer på Moltkes Palæ

Enhver reservation eller aftale om arrangement skal foreligge skriftligt og være underskrevet af såvel Moltkes Palæ som kunden.

Enhver afbestilling eller ændring i forhold til den oprindelige bestilling skal ligeledes ske skriftligt og rettidigt i henhold til de gældende tidsfrister for arrangementet.

Reservation og bestilling
Arrangementets indhold, omfang og ydelser, tidspunkt og varighed, antal kuverter, menu, drikkevarer og anden servering samt særligt aftalte ydelser skal fremgå af fremsendt bekræftelse. Af bekræftelsen skal også fremgå den aftalte kuvertpris og arrangements samlede eller budgetterede pris. Alle priser opgives inkl. moms.

Senest to uger efter fremsendelse af bekræftelse skal Moltkes Palæ have modtaget bekræftelsen fra kunden i bekræftet og underskrevet stand. Modtages aftalen ikke inden for denne tidsfrist, bortfalder reservationen/aftalen i sin helhed.

Senest 2 uger inden arrangementets afholdelse skal kunden fremsende tidsplan, program for arrangementets afvikling med angivelse af måltider og øvrig servering. Eventuelle taler, optræden, pauser og lignende, der har betydning for tilrettelæggelse og afvikling af arrangementet, skal ligeledes fremgå. For at sikre en tilfredsstillende afvikling af arrangementet skal tidsplanen godkendes af Moltkes Palæ.

Afbestilling
Afbestilling af hele arrangementet kan rettidigt ske skriftligt senest 6 uger før dettes afholdelse.

 

Afbestilles hele arrangementet efter denne frist, har Moltkes Palæ krav på en erstatning, svarende til 65 % af kuvertprisen.
 
Reduktion eller ændring af kuvertantal
Efter 6 uger før arrangementet kan der reduceres i kuvertantallet som følger:
 
Efter 6 uger og til og med 4 uger før arrangementet kan der reduceres op til 50 % af det oprindeligt bestilte kuvertantal.
Efter 4 uger og til og med 2 uger før arrangementet kan der reduceres op til 25 % af det oprindeligt bestilte kuvertantal.
Efter 2 uger og indtil 1 uge før arrangementet kan der reduceres op til 10 % af det oprindeligt bestilte kuvertantal.
Efter en uge og indtil 3 dage før arrangementet kan der reduceres op til 5 % af det oprindeligt bestilte kuvertantal.
 
Kuvertprisen er baseret på varighed og antal gæster, og den endelige kuvertpris reguleres derfor i forhold til det faktiske antal gæster. Reduceringer ud over de nævnte intervaller faktureres med 65 % af den endelige kuvertpris.
 
Ved reducering af kuvertantal senere end 3 dage før arrangementet faktureres de reducerede kuverter til fuld pris.
 
Opjustering af kuvertantal senere end 3 dage før arrangementet faktureres med et tillæg på 10 % for de opjusterede kuverter.
 
Moltkes Palæ kan ved forevisning af regning kræve, at ydelser fra tredjemand, der ikke kan afbestilles, for eksempel musik, særlige indlejninger og lignende, betales, uanset om arrangement er afbestilt rettidigt.
 
Ved manglende fremmøde (no show) har Moltkes Palæ krav på fuld betaling for arrangementet.
 
Reservationsgebyr og depositum
Når endelig reservation/aftale om arrangement foreligger, betales reservationsgebyr eller depositum.

Depositum opkræves med 20 pct. af den aftalte budgetterede pris inkl. moms for arrangementet, når den endelige aftale foreligger. Yderligere 20 pct. opkræves 2 måneder før arrangementets afholdelse. Depositum fratrækkes den endelige afregning og tilbagebetales ved rettidig afbestilling.

Indgås aftale om arrangement mere end 2 måneder før afholdelse, kan reservationsgebyr opkræves som alternativ til depositum - normalt med 25.000,00 kr. pr. arrangementsdag. 2 måneder før arrangementet, opkræves depositum således at depositum og indbetalt reservationsgebyr i alt svarer til 40 pct. af den aftalte budgetterede pris for arrangementet.

Reservationsgebyret fratrækkes den endelige afregning, men refunderes ikke ved afbestilling.

For reservationsgebyr og depositum er der en betalingsfrist på 14 dage efter forfald. Overholdes fristen ikke, er Moltkes Palæ berettiget til at annullere den indgåede aftale.

Annullering fra Moltkes Palæ
I tilfælde af aflysning eller omplacering foranlediget af Moltkes Palæ, kan kunden kræve at blive holdt skadesløse for samtlige dokumenterede omkostninger i den forbindelse.

Endelig afregning og betaling
Endelig faktura fremsendes umiddelbart efter arrangementet til den aftalte pris eller efter opgørelse baseret på det faktiske forbrug og de budgetterede enhedspriser.

Afregning i forbindelse med for sen afbestilling eller reduktion af kuvertantal fremsendes ved begivenhedens indtræden eller senest efter arrangements afholdelse eller den aftalte arrangementsdato.

Faktura forfalder til betaling 14 dage efter fremsendelse.

Renter og rykkergebyr
Ved manglende betaling opkræves rykkergebyr efter gældende satser.

Ved for sen betaling opkræves renter fra forfaldsdato til betaling sker. For kunder der hovedsageligt handler udenfor sit hverv, udgør den årlige rente den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 pct. For kunder der har indgået aftalen som et led i sit hverv, udgør renten 2 pct. pr. påbegyndt løbende måned.

Reklamation
Enhver reklamation eller krav om godtgørelse skal meddeles Moltkes Palæ snarest muligt og senest en uge efter arrangementet.

Forbehold for prisændring
Der tages forbehold for prisændringer som følge af nye/ændrede skatter og afgifter, overenskomstændringer og ved væsentlige ændringer i råvarepriser og lignende.

Force majeure
Ved strejke, lockout, ildløs, forstyrrelser i el- og gasleverancer, begrænsninger i leverancer af produkter eller andre ekstraordinære forhold, der ligger uden Moltkes Palæs kontrol, er Moltkes palæ berettiget til annullering, indskrænkning eller ændring i arrangementet uden erstatningspligt over for kunden.

Voldgift
Uoverensstemmelser i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af disse bestemmelser afgøres ved voldgift, jf. lov om voldgift.

Den part, der ønsker sagen for voldgift, indgiver begæring herom til HORESTA, der efter at have modtaget begæringen snarest muligt udpeger en voldgiftsmand til at repræsentere Moltkes Palæ.

Senest 14 dage efter, at den anden part har fået meddelt, at den pågældende voldgiftsmand er udpeget, skal den anden part udpege sin egen voldgiftmand. Overholdes fristen ikke, er HORESTA berettiget til at udpege begge voldgiftsmænd.

Voldgiftsmændene udpeger selv en uvildig opmand, der skal være jurist.

 

 

Moltkes Palæ · Dronningens Tværgade 2 · 1302 København K

Telefon 33 14 80 66 · Telefax 33 15 91 06